Mindfulness

Ofte lever vi i en stressfyldt og turbulent hverdag, hvor tempoet accelerer og vi bliver udsat for mange skift og megen usikkerhed. De fleste mennesker befinder sig i en permanent tilstand af stress - en overophedning i kroppen som bestemt ikke er sund.

Vi fortaber os i tanker, følelser og uafbrudte gøremål, som i vid udstrækning gør, at vi mister kontakten til vores grundlæggende indre ro og nærvær.

Langt de fleste mennesker, er blevet vant til at være i denne tilstand. Det anses for at være normalt, at leve i det høje tempo, hvor krop og sind hele tiden accelerer.

Det er vigtigt, at have kendskab til sig selv og mærke ro og indre styrke. Ved hjælp af mindfulness og meditation lærer du dig selv bedre at kende og derved også, at være opmærksom på din krops signaler.