Vi har trukket forventningens glæde ud ad vores børn og det kan vi ikke være bekendt! Duften af småkager, det knitrende gavepapir og alle de andre oplevelser, der får det til at krible i kroppen af spænding op til juleaften – Det er alt sammen noget, nutidens børn går glip af. De glæder sig simpelthen ikke længere.
Den stemning der spredte sig i lokalet, ligger stadig som en tåge i lokalet.
Jeg var ikke klar over, hvor meget det påvirkede mit publikum til mit foredrag om ´de unges usynlige liv´
Alle stirrede ud i luften mens jeg holdt min kunstpause. Jeg blev selv chokeret. Jeg havde nok ikke formidlet budskabet så direkte, hvis jeg var velforberedt på modtagers blik og reaktion.
Eller havde jeg?
Min morfar på 91 år havde sat sig på forreste række og da det smukkeste juletræ blev præsenteret på min slide, så jeg julelys i hans øjne. Men efter mit sande budskab spredte sig blandt alle i lokalet, så landede hans blik nede i kaffekoppen og han blev siddende længe i den position.
Den jul, vores bedsteforældre oplevede, er ikke den samme følelsesmæssige jul, som vores børn mærker. I dag får børnene serveret julen alt for tidligt. Vi køber gaver året rundt, og vi har så travlt med at give børnene oplevelser og overraskelser, som de knap nok kan overkomme at fordøje. De bliver simpelthen fyldt op. Jeg er oprigtig bekymret over den stigende tendens til at proppe efterårsferie, halloween og jul ned i halsen på vores kære børn. De når aldrig at fordøje oplevelsen, førend den næste store begivenhed bliver præsenteret for dem.
Hvis vi alle smager juleslikket i oktober, så er glæden og smagsoplevelsen feset af, når vi kommer til midten af december måned. Det er en problematik, som forældre bør tage alvorligt. Det kan have konsekvenser, der rækker langt ud over ligegyldigheden over at få gaver. Forventningens glæde er vigtig at holde fast i. Den er med til at lære børnene at behovsudsætte og at være i egen krop, mens man glæder sig eller håber på noget særligt. Når børn hele tiden overstimuleres med gaver, arrangementer og skal nå at se hele verden, inden de er fyldt 14, ender det med, at de ikke lærer at mærke sig selv. Det gælder både, når de begynder at drikke alkohol og dyrke sex, når de køber tøj og kører bil. De bliver hæmningsløse, og det hele skal være ekstremt, før de kan mærke det.
Det er også ved juletid, at det kan blive svært for familien at holde fast i julefreden. Forældre får alle følelser, forventninger og spændinger serveret og de har mange ansigter, som skal tolkes og hjælpes korrekt over vejen. Det kan være ved sengetid, i forbindelse med morgenrutiner, i skolen eller i daginstitutionerne. Når vi som forældre kan mestre de fremtrædende følelser hos barnet, så bliver det nemmer at navigere og vejlede.
Børn går ind og ud ad følelser og nogle gange rammer de et spændingsfelt, som er svært at forhold sig til og som kan være svært som forældre at forstå. Her kan det være vanskeligt at holde fast i den gode julestemning.
Forventningens glæde er slettet. Grænserne er for store for de små hjerter. Mange spændinger bliver udløst i løbet af året og det sætter en stopper for glæden ved julen. Den følelse som burde kunne mærkes helt nede i maven – Den er væk. Spænding og glæde mærkes ikke længere. Nu er det angst og utryghed, som spænder ben for de rare følelser.
At leve i nuet betyder ikke at vi skal flette efterårsferie, Halloween og juleudsmykningen sammen. Det betyder, at vi skal holde fast i en ting ad gangen og nyde det særskilt. Sammenfletningen skaber mere stress end hygge.
Forventningens glæde er vigtig at holde fast i. Den er med til at lære at behovsudsætte og at være i egen krop mens man glæder sig eller håber på noget særligt. Det er derfor vigtigt, at børn ikke får gaver i tide og utide. Hvis der i julemåneden skal gives små gaver, så skal det sættes i en ramme for barnet – advent eller 24 kalendergaver.
De børn der får lov til at træne deres egen glæde og forventning. De har nemmere ved at lade fristelser ligge og udskyde egne behov i rette situationer. De lærer at holde ro på deres følelser og forventninger.
Når ønskelisten skal skrives så giv jer god tid sammen med jeres børn, til at skrive ønskerne ned. Hjælp dem til at mærke hvad de ønsker sig. Spørg ind til ønskerne og lad dem folde deres sprog og følelser ud. I vil opdage at I senere modtager en ønskeliste og ikke en bestillingsseddel med links fra dem.
Når julekortene skal skrives, så lad børnene tegne på dem eller dekorere dem med julefarver, snemænd eller glimmer. De julekort der bliver sendt via mail, dem har børnene ikke et forhold til. De mister deres ejerskab og følelsen går tabt i deres indre jeg.
Alting skal ikke være hurtigere eller nemmere – Julen skal kunne mærkes med kærlighed og omtanke og gaverne bør blive pakket ind i respekt og empati. Vi må ikke forkæle juleglæden ud af vores børn.