Mindfulness Børn

Børn 6-10 år

Når børn skal slappe af, er det vigtigt, at der ikke er forstyrrende elementer i nærheden. Det kan være samtaler i baggrunden, tændt fjernsyn eller andre lyde, der kan flytte deres fokus. Dit barn har måske brug for, at du ligger ved siden af og lytter med. Nogle børn har gavn af at få en lille klud eller et tørklæde over øjnene. Dette for at rette fokus på sig selv. Andre vil gerne holde mor eller far i hånden. 

Når børn flyver med på en drømmerejse, så kan der opstå en masse spørgsmål og de kan måske mærke deres krop på en anderledes måde. Det er helt normalt og derfor en god idé, at spørge ind til hvad de oplevede, da de lå og lyttede til sessionen.